Forside

OPVISNING! 

 
Vi glæder os til at se Jer til vores forårsopvisning d. 23. marts 2024. 

 

Kom og få en oplevelse, samtidig med at du bakker en frivillig lokal forenings gymnaster og frivillige op. 

 

 

Opvisningen afholdes i VestjyskBankArena (Hadbjergvej 12, 8370 Hadsten) 

Entré 35 kr. 
Børn under tre år og opvisende gymnaster kommer gratis ind.

Dørerne åbner kl. 9.00

 

For mere information se vores facebookbegivenhed her.

 

Vi ses!

FASTELAVNSFEST! 

 
Søndag d. 25. februar kl. 9:30 i sal 3 og sal i 4 i Hadsten Kultur- og Idrætscenter (HKIC)

 

Traditionen tro inviterer Hadsten Idrætskreds til årets fastelavnsfest for ALLE!
Både mellemer og dig der ikke er medlem endnu.

Først slår vi katten af tønden, hvor vi efterfølgende kårer kattedroningen og kattekongen. Tøndeslagning er forbeholdt børn mellem 1 og 10 år.
Efterfølgende vil der være en fastelavnsbolle til alle. 

Som afslutning vil SpringMix komme og give en forsmag på deres opvisning.

Pris 30 kr. pr. person. Gælder både børn og voksne. 
Tilmelding er nødvendig og forgår her. Tilmeldingen lukker d. 19/2. 


Vi glæder os til at se Jer! 

HOPPEDAG! 

 
Lørdag d. 4. november åbner vi op for dette års Hoppedag.

 

Arrangementet er for alle, uanset om du er medlem af foreningen eller ej - så tag gerne venner og familie med!

Vi glæder os til at se Jer til en hyggelig dag! 

RULLEDISKO! 

 
Vi glæder os til en aften fyldt med god musik, diskolys, godt humør og RULLESKØJTER! Arrangementet er for alle, uanset om du er medlem eller ej - så tag gerne familie og venner med! 

For at kunne afholde arrangementet har vi brug for frivllige kræfter til at hjælpe med at tage imod entré og gå rundt og holde opsyn i løbet af aftenen.
Derfor hører vi meget gerne fra dig, hvis du har mulighed fro at hjælpe os med at skabe en sjov aften.

Entré:
Vi søger forældre/frivillige der vil sidde i entréen fra 16:45-18:00 eller fra 19:15-20:00. Du kommer aldrig til at sidde alene, så du kan snildt melde dig sammen med en bekendt. 

Opsyn:
For at sikre en god oplevelse for alle, søger forældre/frivillige der vil hjælpe med at gå rundt i salene og holde øje med, at alle børn og andre på rulleskøjter har en god aften.
Vælg mellem følgende tidsrum 16:45-18:00, 18:00-19:15 eller 19:15-20:00.

Som tak for hjælpen får din husstand gratis entré. 

Kontakt Giria på giriamaan@gmail.com for at være frivillige på aftenen eller hvis du har spørgsmål. 

 

Holdplan 2023/2024  

Hvor har vi glædet os til at kunne offentliggøre programmet for dette års hold i Hadsten Idrætskreds. Klik på holdplanen for at læse mere om de forskellige hold.

Vi åbner for tilmelding den første mandag i august kl. 18:00.

Rulleskøjteløb - Rollerblades! 

 
Der er nu åbnet op for tilmelding til Rulleskøjteløb. Klik på billedet for at læse mere eller tilmelde dig.

Vi glæder os til en masse sjov på hjul!

Rulleskøjteløb - teknik og disko 

 
Sæt kryds i kalenderen til endnu et fedt event. Læs mere nedenfor. Klik på billedet for at tilmelde dig. 

OPVISNING! 

 
Vi glæder os til at byde Jer velkommen til vores forårsopvisning d. 25. marts i Vestjysk Bank Arena, Hadbjergvej 12 Hadsten.


Vi glæder os til et brag af en opvisning! 


Entré: 35 kr. 

Alle opvisende gymnaster og børn under 3 år kommer gratis ind. 
Betaling sker kontant eller med mobilepay. 

 

Dørerne åbner kl. 9:30.

Klik på billedet for at tilmelde dig!

FAMILIEEVENT! 

 
Kom til en hyggelig dag for hele familien. Eventet er for alle - så tag gerne venner og familie med
Tilmelding er dog nødvendig. Husk at tilmelde alle deltagende børn. Tilmeld Jer her.


Vi glæder os til at se Jer! 

HOPPEDAG 2022! 

 
Vi holder Hoppedag d. 5. november - og du og hele din familie er inviteret!

Vi fylder 3 sale med hoppeborge, spring, leg og masser af grin og sjov! 

SKAL DU VÆRE EN DEL AF THE VIBE? 

 
Læs mere eller tilmeld dig her, og få en masse fede mandage med Maya, søde holdkammerater og fede dansekoreografier! 🤩 

HUSK TILMELDING FØRSTE MANDAG I AUGUST! 

 
Første mandag i august kl, 18:00 åbner vi for tilmeldinger til den kommende sæson.

I den kommende sæson byder vi bl.a. Lisette velkomen til HIK! 😃

Lisette er tilflytter til Hadsten med sin mand og datter, og har tidligere været instruktør på både børne- og voksenhold, bestyrelsesmedlem og vejleder hos DGI.

Hvis du kunne tænke dig at læse mere om Lisette og alle vores andres hold, så klik her

Holdplan 2022/2023! 

 
Hvor har vi glædet os til at kunne offentliggøre programmet for dette års hold i Hadsten Idrætskreds. Klik på holdplanen for at læse mere om de forskellige hold.

Vi åbner for tilmelding den første mandag i august kl. 18:00.

HOLDPLANEN FOR 2022/2023! 

 
Holdplanen for den kommende sæson 2022/2023 offentliggøres d. 1/7-2022 her på hjemmesiden og på vores facebookside. Vi glæder os til at kunne løfte sløret for, hvilke hold vi tilbyder.

 

Skal du nå at blive en del af holdplanen, enten med eget hold eller som en del af et instruktørteam, så kontakt endelig Kathrine på kathrineblochs@gmail.com. 

TAK FOR EN FANTASTISK OPVISNING! 

OPVISNING! 


Hvor har vi glædet os til at kunne offentliggøre programmet for dette års forårsopsvisning i Hadsten! Hvis ikke du har gjort det endnu, så sæt kryds i kalenderen lørdag d. 26. marts, for der er du hermed inviteret til opvisning - og vi glæder os til at se dig. 

GENERALFORSAMLING! 

Der afholdelses generalforsamling d. 28/2  kl. 20:15 i mødelokalet i HKIC. 

Dagsorden jf. vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning
3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
4. Indkomne forslag
    Forslag der ønskes behandlet under dette punkt skal være formanden skrifteligt i hænde senest en uge før, altså d. 21/2.
5. Valg af bestyrelse
    - på valg er Lars Lisby, som ikke genopstiller.
6. Valg af suppleanter til bestyrelsen
7. Valg af revisor og revisorsuppleant - punkt bortfalder da begge var på valg sidste år. 
8. Eventuelt 

HOLDPLAN SÆSON 2021/2022! 

 
Endelig er holdplanen for den kommende sæson klar. Du kan læse mere om de mange hold her. Har du spørgsmål til et bestemt hold, så husk at du kan kontakte instruktøren for at få svar på dine spørgsmål. Kontaktoplysninger findes under holdbeskrivelsen. 
 

Husk vi åbner for tilmeldinger den første mandag i august. 

Vi mangler stadig hænder på flere af holdene - så tøv endelig ikke med at kontakte os for at høre mere (det er ganske uforpligtende 😉)
Vi søger bl.a. en springinstruktør til vores spinghold - det kan du se mere om her.
Ellers søger flere af vores hold forældrehjælpere - det kan du læse mere om her.


TØV IKKE med at kontakte os! Vi vil så gerne have dig med! 😃

Kontakt Kathrine allerede idag på 40998162

Vi glæder os til at se dig! 

Er du vores nye sekretær? 

Da vores dejlige sekretær desværre har valgt at trække sig fra bestyrelsen efter 8 år, søger vi nu en ny sekretær. 

 
Vi er en bestyrelse bestående af fire medlemmer Lars, Carsten, Kathrine og dig 😊
Bestyrelsen har en flad struktur og vores møder er uformelle. Vi har en klar dagsorden for hvert møde, som vi arbejder målrettet med, når dagsordenen er klaret, snakker vi gerne om løst og fast og gerne med en masse grin undervejs. 
 
Men hvorfor skal du være en del af bestyrelsen? 
Vi forventer ikke, at du har erfaring med bestyrelsesarbejde eller gymnastik - det handler udelukkende om at have lyst til at være med til at give borgerne i Hadsten og omegn muligheden for, at få nogle gode timer med sved på panden og smil på læben gennem gymnastikken
 
Derudover er noget af dette måske  noget for dig? 
- et flot punkt til CV'et - bestyrelsesarbejde og frivilligt arbejde ✔️ 
- forhåndstilmelding af dig og din familie - bliv sikret plads til dig og din familie på foreningens mange hold ✔️
- gode stunder og godt socialt sammenhold med de mange frivillige i foreningen ✔️
- skattefri godtgørelse ✔️
- en masse smil og glade timer med såvel børn som voksne ✔️
 
 
Nu hvor du næsten har meldt dig, vil du nok gerne vide hvad det også indebærer?
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- indkalde til bestyrelsesmøde i samråd med øvrige bestyrelsesmøder
- booking af mødelokale i forbindelser med møder, kurser og events
- sørge for at sende mails ud til vores frivillige i forbindelse med kurser og møder med instruktører og hjælpeinstruktører
- skrive referat, samt sende dette ud, når vi holder bestyrelsesmøder 3-6 gange om året
 
Så hvis du er ordensmenneske, detaljeorienteret samt er god til at være opmærksom på deadlines vil det være et klart plus.
 
 
Lyder ovenstående som dig? Så kontakt Kathrine på 40998162 eller kathrineblochs@gmail.com hvis du vil høre mere inden vores generalforsamling på tirsdag. 
 
 
Kort om Hadsten Idrætskreds
Hadsten Idrætskreds tilbyder gymnastik og bevægelse til børn og voksne i alle aldre. Vores udgangspunkt er, at i HIK skal der være plads til alle. 
Hadsten Idrætskreds er en solid forening, der trods coronanedlukning, er i fortsat positivudvikling både på antal frivillige, medlemmmer og økonomi. Det er vi stolte af, og vil gerne fortsætte den positive udvikling. 
 
Du kan læse mere om foreningen her.
 

GENERALFORSAMLING 

 
Hermed indkaldes til Hadsten Idrætskreds' generalforsamling tirsdag d. 1/6 kl. 19:30 i cafeteriet i Hadsten Kultur- og Idrætscenter. 

Dagsorden jf. vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Forelæggelse af formandens beretning
3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
4. Indkomne forslag - frafalder da der ikke nogle indkomne forslag
5. Valg af bestyrelse
    På valg er Malene Danielsen, Kathrine Bloch og Carsten Knudsen
6. Valg af suppleant til bestyrelsen
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
8. Eventuelt
 

Alle medlemmer er naturligvis velkomne, men af hensyn til gældende coronaregler er vi nødsaget til at håndhæve følgende:
1. for at sikre der er plads nok til alle tilmeldte, er der obligatorisk tilmelding. Dette kan ske enten her eller til Carsten på hikcbk@unics.dk.
2. der skal fremvises gyldigt coronapas. Dvs. enten negativ test (maks 72 timer gammel), overstået sygdom eller gennemført vaccination (el. minimum 14 dagegammelt 1. vaccinationsstik)

Trods disse ekstra foranstaltninger håber vi på at se mange af Jer

Vel mødt. 

 

D. 24/03-2021

SÆSON 2021/2022 

 
Vi bliver allerede nu spurgt, om holdplanen for sæson 2021/2022 er klar, hvor den findes, hvilke hold vi vil anbefale til Jer og Jeres børn og hvornår der åbnes op for tilmelding. Holdplanen for den kommende sæson er desværre ikke klar endnu. Holdplanen offentliggøres i juli og tilmeldingen åbner den første mandag i august kl. 18.

 

Vi er glade for at I glæder Jer til den kommende sæson - det gør vi også!

 

Skulle du gå med overvejelser om at starte dit eget hold, hjælpe til på et eksisterende eller bare gerne vil høre mere om det at være frivillig kan du altid hive fat i en af vores instruktører eller kontakte bestyrelsen. Bestyrelsens kontaktinformation finder du her. Det er på ingen måde bindende - vi vil så gerne høre fra dig, og fortæller gerne mere om os, foreningen og om gymnastik generelt.

#DetGørNaboenNok #MenHvadNuHvisNaboenIkkeGør

D. 18/03-2021

UDENDØRS TRÆNING! 

 
Efter sundhedsmyndighedernes anbefaling og regeringens forsamlingsforbud kan vi nu tilbyde udendørs træning for en række af vores hold. Da det er forskelligt fra hold til hold, hvorvidt det giver mening at træne udenfor, har bestyrelsen ladet det være op til den enkelte instruktør eller det enkelte instruktørteam, at vurdere, om deres hold fortsat skal være lukket ned, eller om der kan tilbydes udendørs træning. 

For de hold, som tilbyder udendørs træning, er det forskelligt om de er startet eller starter når vejret bliver lidt lunere. For mere information kontakt din instruktør. Har du generelle spørgsmål til foreningens håndtering af COVID-19, restriktioner eller andet kan du kontakte bestyrelsen. Deres kontaktinformaitoner finder du her

D. 11/12-2020

AFLYST TRÆNING 

 
Kære alle i Hadsten Idrætskreds

Grundet sundhedsmyndighedernes anbefalinger og regeringens retningslinjer indstilles al trænings pr. dagsdato (fredag d. 11/12-2020) og frem til d. 5.april 2021.
Øvrige arrangementer i HIK aflyses eller udskydes.

Vi håbre på Jeres forståelse, og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Medinstruktør søges

 

Jan er far til Lukas som skal til at starte i 0. klasse. Lukas vil gerne gå til gymnastik, hvilket Jan gerne vil give Lukas, og andre drenge i samme alder, muligheden for. 

Derfor er Jan ved at starte et hold op hver torsdag fra 17:30-18:30 på Østervangskolen for drenge i 0.-2. klasse. Men for at det skal lykkes, skal der lidt flere forældre på banen. Vi søger 1-2 voksne som vil hjælpe til på holdet hver torsdag. 

Tidsmæssigt skal du forvente at skulle være der fra 17:15-18:45 hver torsdag. 
Det forventes ikke at du har erfaring som hverken gymnast eller instruktør, da vi sørger for at klæde dig på til opgaven. 
Som instruktør får du og din familie mulighed for fortrinstilmelding samt gratis kontingent. 
Til instruktørteamet knyttes en mentor, Kirsten. Kirsten har mange års erfaring som instruktør, og vil hele sæsonen være til rådighed med hjælp og sparing.

Er du blevet nysgerrig på at høre mere så kontakt os nu på 40998162 eller læse mere på http://www.hadsten-ik.dk/Drenge-0--2--klasse

 

HOLDPLAN SÆSON 2020/2021! 


Husk vi åbner for tilmelding første mandag i august kl. 18. Klik på planen for at læse mere. 

 

Vi glæder os til at se dig! 

OFFENTLIGGØRELSE AF HOLDPLAN! 

 
Sker her på vores hjemmeside og på facebook d. 1/7. 

Tilmelding åbnes den første mandag i august kl. 18. 

Al træning og indstilles og arrangementer aflyses 

Kære alle i Hadsten Idrætskreds 

Grundet sundhedsmyndighedernes anbefalinger indstilles al træning pr. dags dato, derudover aflyses opvisningen d. 21/3-2020. Andre arrangementer i HIK aflyses eller udskydes ligeledes.

Vi beklager den bratte sæsonslutning, og den manglende årlige tradition; opvisningen. 

Vi håber på Jeres forståelse omstændighederne taget i betragtning. 


Med venlig hilsen 
Kathrine
Formand, Hadsten Idrætskreds 

P.v.a. bestyrelsen i Hadsten Idrætskreds

OPVISNING 2020 

Grundet sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at aflyse eller udskyde arrangementer med mere end 1.000 deltagere, varsler vi allerede nu, at der kan ske ændringer i forhold til Hadsten Idrætskreds’ planlagte opvisning d. 21/3. 


Vi har alle et medansvar i mindskningen af smittebredningen af corona, så om vi bliver nødt til at udskyde eller aflyse opvisningen er endnu uvist. 

Vi følger situationens udvikling nøje og forholder os sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og vender tilbage så snart vi ved mere. Uanset hvad hører I fra os i den kommende uge. 

FORÆLDRETEAM til DRENGEHOLD 

 
Sidste år var disse tre mega seje fædre på banen! De ønskede alle, at der skulle oprettes til gymnastikhold for drenge - så det gjorde de. Vi oprettede et forældreteam, hvor de tre fædre i fællesskag tog instruktørrollen på holdet.

Synes du, vi mangler et hold i HIK? Så kan du blive en del af et instruktørteam med en fast mentor med gymnastikerfaring tilknyttet Jeres team og Jeres hold. At være en del af et instruktørteam kræver ikke erfaring med gymnastik, men blot at du har lyst til at lære nyt, og ikke mindst være med til at skabe gode oplevelser, glade og aktive timer og give børn og voksne bevægelsesglæde.
Jeres mentor vil stå klar med en grundig intrukduktion til salene, hvordan vores medlemssystem fungerer og til foreningen generelt.
Derudover vil Jeres mentor selvfølgelig også stå klar med råd og vejledning undervejs.

Vi er en forening med et stærkt socialt sammenhold og netværk, som lægger vægt på, at der er plads til alle.
Vi betaler naturligvis for såvel inspirationskurser, modtagningskursus og førstehjælpskursus. Tidsmæssigt skal du regne med en times træning om ugen, dertil kommer forberedelsestid og kurser.

Er du blevet nysgerrig på hvad det vil sige at være en del af Hadsten Idrætskreds? Så kontakt Kathrine på kathrineblochs@gmail.com eller på 40998162, eller læs mere her.

Vi glæder os til at høre fra dig 😊

Sæson 2019/2020 

 
Holdplanen for den kommende sæson ses herunder. Husk du kan læse mere om de forskellige hold ved at klikke på holdplanen. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål her, her kan du også læse svarerne på dem.

Vi glæder os til at se dig til endnu en gymnastiksæson!

Sæson 2019/2020 

 
Vi sidder netop i disse uger og er ved at få holdplanen for den kommende sæson til at gå op. Holdplanen offentliggøres d. 1/7.

Vi åbner op for tilmeldinger den første mandag i august.


Vi glæder os til at se dig! 

Gymnastik er for alle 

 
På Spænd op, Spænd af er sammenholdet super godt. De holder både julefrokost og sæsonafslutning. Her er et par billeder fra deres sæsonafslutning med spisning for hele holdet i Kernehuset

OPVISNING! 

 
Lørdag d. 23/3 inviterer vi til Forårsopvisning i VestjyskBankArena. Se program nedenfor, du kan også tilmelde dig begivenheden på Facebook ved at trykke her. Du kan også læse mere om opvisnignen ved at klikke på programmet.


Vi glæder os til at se Jer alle til et brag af en opvisning!

KLAR... PARAT... START - HOP! 

 
Vi afholder igen i år Hoppedag for store og små. Så kom og få brugt en masse energi og få smil på læben lørdag d. 20 oktober fra 9-16 i Østervangs hallen.

Vi glæder os til at se Jer alle! 

Endelig sæsonstart 

Idag starter den nye sæson - og vi har glædet os til det! På trods af at salene officielt er indviet, er det idag de skal for alvor idag de skal i brug - holdene skal nemlig for første gang træne i de nyrenoverede sale. Vi glæder os til at se Jer! :-)

Nyhed! 

Mangler du en god og smart træningstrøje?

Som noget helt nyt tilbyder vi nu, at denne lækre hættetrøje kan købes på her.
Trøjen fås både i voksen- og børnestørrelse. 
Pris for hættetrøje i børnestørrelse 255 kr.
Pris for hættetrøje i voksenstørrelse 280 kr.


Trøjen købes ved at tilmelde sig det "hold" her på hjemmesiden der hedder "Bestilling af hættetrøje". Det er vigtigt, at du ved tilmelding/bestilling udfylder eller opdaterer din tøjstørrelse - da det er den størrelse, der står på din tilmeldingsprofil, vi bestiller efter.

Du får udleveret trøjen en af de første træningsgange. Hvis ikke du er tilmeldt et hold i foreningen, kontakter vi dig for aftale om afhentning/levering af trøjen, eller trøjen kan afleveres til et familiemedlem, som går på et hold i foreningen.
Trøjen kan bestilles indtil d. 12/8, trøjer tages ikke retur og kan ikke byttes. 

Holdplanen for den kommende sæson er nu offentliggjort! 

 
Du kan se den lige her. Vi åbner først for tilmeldinger den første mandag i august, men da der ofte er flere fritidsaktiviter der skal tages hensyn til i hver familie, offentliggør vi planen over hvilke hold der kommer til at ligge hvornår allerede nu. På den måde får du dels tid til at overveje hvilke hold det er muligt at gå på rent praktisk i forhold til hvad du ellers har af planer og dels får du mulighed for at læse om de forskellige hold og overveje hvilke du eller dine familie medlemmer skal tilmeldes. 

Vi håber du finder et hold lige for dig! 

Holdplan for sæson 2018-2019 

 
Holdplanen for den kommende sæson begynder at tage form, og vi glæder os til at kunne offentliggøre den!
D. 1/7 offentliggøres den på både vores Facebookside og hjemmeside

 

Vi kan dog allerede nu afsløre, at vi kan byde velkommen til ikke mindre end tre nye instruktører og flere nye og spændende hold i HIK 

TAK FOR EN FANTASTISK OPVISNING! 

Med masser af publikum, friske frivillige og glade gymnaster, hvordan kan det så blive andet end en dejlig dag?

Tak til alle gymnasterne for at komme og vise hvad de har øvet sig på hele sæsonen, tak for alle de frivillige for at have gjort et kæmpe stykke arbejde og tak til publikum for at ville se endnu en opvisning fra Hadsten Idrætskreds.

Generalforsamling 

 
Kære alle medlemmer og frivillige

På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne intivitere medlemmer, frivillige og alle med interesse for Hadsten Idrætskreds til generalforsamling søndag d. 4/3-2018 kl. 19 i Sløjfen i Hadsten.

Dagsorden (jf. vedtægterne) for generalforsamlingen lyder således:

  1.  Valg af dirigent
  2.  Valg af referent
  3.  Beretning fra formanden
  4.  Beretning fra frivilligteam
  5.  Fremlæggelse/godkendelse af regnskab
  6.  Valg til bestyrelse
    1. På valg er Mette Devantié og Lars Lisby. De modtager begge genvalg.
  7. Indkomne forslag
  8.  Eventuelt

Vi glæder os til at se en masse nye som velkendte ansigter, og vil naturligvis sørge for, at der er kaffe og the :-) 

Med venlig hilsen
Kathrine
Formand, Hadsten Idrætskreds

FASTELAVNSFEST! 

 

Hadsten Idrætskreds vil gerne invitere alle børn til Fastelavnsfest! 

 
Hvornår: Søndag d. 4. februar-2018 kl. 10:00-11:30
Hvor: Festsalen - evt. udenfor pga. halbyggeri
Pris: 20 kr. pr. person. Gælder for både børn og voksne
Tilmelding: Senest d. 31/1-2018 - husk antal børn og børnenes alder.

Der vil i løbet af denne festlige formiddag blive slået katten af tønden - dette henvender sig særligt til de børn sin er mellem 1 og 10 år.
Herefter vil der være en chokoladebolle til alle. NB! Medbring selv drikkevarer.

Tilmleding foregår ved at sende en mail til Liselotte på liselotteminna@hotmail.com, hvor der oplyyses antal børn og voksne, samt børnes alder. Desuden bedes I betale ved tilmleding via Mobilepay til HIK på tlf. 41212.
Tilmleding er først gældende når vi har modtaget Jeres betaling.

Vi glæder os til at se Jer

Tilmelding til yoga åbner d. 21/12 kl. 20! 

Tilmelding til gymnastik i den kommende sæson åbner d. 1/8 kl. 18! 

 
Herunder ses ugeplanen for den sæsonen, læs mere om de enkelte hold eller gå til tilmeldingssiden ved at klikke på skemaet. 

Har du spørgsmål til de enkelte hold, så husk at disse skal stilles til instruktøren på det pågældende hold. 
Vi glæder os til at se dig til endnu en sæson med sved på panden og smil på læben smiley

Gymnastik for alle den kommende sæson? 

 
Skal de her drenge have mulighed for at gå til gymnastik i den kommende sæson?

For at kunne tilbyde gymnastik for drenge i alderen 5-7 år søger vi endnu en instruktør til vores instruktørteam. Du er selv med til at sætte rammerne for tidspunkt, holdstørelse og træningssted. Hvis du ønsker det, vil holdet hidtige instruktør, Kirsten, gerne fortsætte på holdet som hjælper eller være til rådighed i form at sparring, så du ikke står helt alene :-). 

Som forening tilbyder vi en masse smil, glade timer, sved på panden og et rigtig dejligt netværk af imødekommende og hjælpesomme frivillige og instruktører. 
Derudover har vi som forening økonomisk mulighed for, at alle instruktører samt hjælpeinstruktører kan komme på relevante kurser.

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere, er du velkommen til at kontakte Kathrine på telefon 40998162 eller kathrineblochs@gmail.com.

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Vinder af MiniDM 2017 i Favrskov Kommune! 


Det sidste år har Hadsten Idrætskreds deltaget i et projekt gennem DGI Østjylland og Favrskov Kommune. Projektet har overordnet handlet om, at udvikle den enkelte forening. Vi ønsker at være en attraktik forening og har arbejdet meget på, hvordan vi bliver det. Vi ønsker at blive en stærkere forening, hvor der er forkus på den enkelte frivillige og på at tilbyde gymnastik til alle. Det har altid været et af vores mål, men gennem dette projekt har vi kastet alle bolde op, og har fundet en ny måde at tænke på og en ny måde at arbejde på. Det er en lang proces, som vil fortsætte lang tid endnu - men målet er klart; det skal være rart at være frivillig i Hadsten Idrætskreds og vi vil være en attraktiv forening.

Mandag aften blev vinderen af forløbet kåret. Vi er stolte af at kunne fortælle at Hadsten Idrætskreds kan kalde sig vinder af MiniDM 2017! 

To gange 25 års jubilæum! 

Jane S. Christensen og Sabine Mogensen har i år begge kunnet fejre 25 års jubilæum i Hadsten Idrætskreds. Tak for Jeres engagement og bidrag i foreningen, vi håber I vil være en del af det frivillige team i mange år i fremtiden. Ikke alene er i med til at føre foreningen videre, men har også været med til at gøre den til det den er idag, stor tak for Jeres store indsats fra både tidligere gymnaster, nuværende gymnaster og de frivillige i foreningen. 

TAK FOR EN FANTATISK OPVISNING! 

Med masser af publikum, friske frivillige og glade gymnaster, hvordan kan det så blive andet end en dejlig dag?

Tak til alle gymnasterne for at komme og vise hvad de har øvet sig på hele sæsonen, tak for alle de frivillige for at have gjort et kæmpe stykke arbejde og tak til publikum for at ville se endnu en opvisning fra Hadsten Idrætskreds.

Husk det er muligt at printe eller købe holdbillederne, klik på billedet ovenover, og find holdbilledet af lige netop dit hold. 

OPVISNING! 

 
Yay, hvor har vi glædet os til at kunne offentliggøre programmet for dette års forårsopsvisning i Hadsten! Hvis ikke du har gjort det endnu, så sæt kryds i kalenderen søndag d. 26. marts, for der er du hermed inviteret til opvisning - og vi glæder os til at se dig. 

 

Der er fri entre, så tag gerne hele familien med. 

Invitation til 1. spadestik! 

 
Vi har i Hadsten Idrætskreds set meget frem til, at dette byggeri skulle løbe af stablen, og glæder os utrolig meget til, at kunne tilbyde vores mange medlemmer gymnastik under nye og forbedrede forhold! 

Derfor inviteres I hermed alle til 1. spadestik. Til arrangementet vil der være rig mulighed for at spørge både bestyrelse og instruktører i Hadsten Idrætskreds, om alle de spørgsmål I skulle have i forbindelse med renoveringen af gymnastiksalene M1 og M2. 

 

Gymnastiksæsonen fortsætter sæsonen ud, og der vil ligeledes blive tilbudt ligeså mange hold i den kommende sæson som hidtil i Hadsten Idrætskreds. Da renoveringen af M2 starter d. 6. marts, har vi været nødsaget til at flytte rundt på hvor de forskellige hold træner. Langt de fleste hold der tidligere trænede i M2, skal fremover træne i M1. Ingen af tidspunkterne for træning er blevet ændret. Se den nye lokalefordelen under "Tilmeld dig her". Har du spørgsmål til netop dit hold, så kontakt instruktøren på holdet. Kontaktoplysninger findes under "Om HIK" --> "Instruktører og hjælpeinstruktører". 
 

Vi håber på et stort fremøde til 1. spadestik, og ser meget frem til at se Jer.

 

Tak for en dejlig fastelavnsfest!

 

Vi takker mange gange for en fantastisk hyggelig fastelavnsfest, med en masse fine kostumer og en masse kræfter til at slå katten af tønden! 

Fastelavnsfest!


D. 26/2 fra 10-13 afholder Hadsten Idrætskreds fastelavnsfest - og vi håber på at se Jer! :-) 
 

Der vil i løbet af denne festlige formiddag blive slået katten af tønden - dette henvender sig særligt til de børn der er mellem 1 og 10 år.

Herefter vil der være en chokoladebolle til alle, medbring selv drikkevarer.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til Liselotte på liselotteminnna@hotmail.com, hvor du oplyser antal børn og voksne, samt børnenes alder. 

Desuden bedes I betale ved tilmelding via Mobilepay til Sandie Andresen på tlf. 22124262. Pris 10 kr. pr. person, gælder både børn og voksne. Har man ikke mulighed for, at betale med Mobilepay, skal i kontakte Liselotte på hendes mail, så finder vi en løsning :-). 

 

Tilmeldingen er først gældende når vi har modtaget betaling.

Vi glæder os til at se Jer! 

Godt nytår og et godt tilbud!


Vi håber I alle har haft en dejlig jul og et godt nytår. Vi glæder os til at se Jer alle igen - til dem af Jer der aldrig fik Jer meldt til på et hold, eller bare til dem der godt kunne bruge lidt mere gymnastik, har vi et rigtig godt tilbud. HALV PRIS på udvalgte hold! 

 

Se hvilke hold og tilmeld Jer under "Tilmeld dig her" --> "Holdtilmelding". 


Husk også I kan følge os på facebook og få alle nyheder og information direkte på jeres startside. 

Halloween! 



Så er det snart halloween, og i den forbindelse laver vi mini-opvisning i Hadsten Centret fredag d. 28. oktober kl. 18.

Hadsten Cheerleader hold og et af springholdene kommer og opviser - de har trænet hårdt for at blive klar, og glæder sig til at vise hvad de har lært! 

Familiefræs er startet igen!


Skal I med næste gang? Følg os på facebook og se hvornår næste familiefræs er eller se under tilmeld dig her --> holdtilmelding.

I kan enten tilmelde Jer for en hel sæson eller tilmelde Jer fra gang til gang.

Hvad er familiefræs? Familiefræs er aktiv leg for hele familien! Vi åbner salen op med tarzanbaner, leg, konkurrencer og musik i halvanden time. 

Vi glæder os til at se Jer!

Så er der åbnet for tilmeldinger

        

Se de forskellige hold under "holdtilmelding". 


Bemærk, at vi som noget nyt beder dig om lidt flere informationer, bl.a. samtykke til at måtte tage billeder til "promotion-formål" og tøjstørrelse til T-shirt/opvisningstøj. Disse ekstra informationer vil vi også gerne bede dig om at tilføje, hvis du allerede er medlem.

 

Vi glæder os til at se en masse glade gymnaster til sæsonstart! 

Så er der nyt om den nye hal!


Vi har indsat et par billeder, og at se på billederne gør da kun vi glæder os meget mere til den er klar til brug. 


Idéen beskrevet af NODOarkitekter:

"Den ny hal placeres syd for Vestjysk Bank Arena. Herved sikres forbindelsen mellem de to haller samt forbindelsen til eksisterendende omklædningsrum og gymnastiksale.

Ankomst til anlægget sker direkte i foyerrummet, som ligger imellem de to haller og i dob- belthøjde. Foyeren er husets hjerte, hvorfra man kan orienterer sig i hele huset, og hvor planlagte og uplanlagte møder kan opstå.

Materialemæssigt skal foyeren ses som et forlænget uderum. Naturen trækkes med ind i materialer og overflader, og i gulvet plantes et stor træ."


Så er der lagt billeder fra vores opvisning i Hadsten Centret til Open By Night lagt på facebook. 

Trods store udfordringer med transport af redskaber, manglende udstyr og en pumpe til air tracken der stod af i sidste øjeblik, var det som altid en dejlig oplevelse at lave opvisning i Hadsten Centret. 
Dejligt at se så mange mennesker der var mødt op! :-)

Hadsten Idrætskreds

for alle, der vil det sunde og det sjove.
- sammen


Vi er også på Facebook. Like Hadsten Idrætskreds' side og få information om nye hold, arrangementer som foreningen afholder og meget andet.

Link til facebooksiden er herunder.

https://www.facebook.com/hadstenik


 

Vel mødt i Hadsten Idrætskreds
- en del af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger


Hadsten Idrætskreds - din idrætsforening i Hadsten - CVR nr 3044 7484