Om HIK » Bestyrelsens plan 2012



Vision:

 

Der skal være mere at komme efter i Hadsten Idrætskreds: 

  1. Nye motionsformer

  2. Sjovere at være sammen

  3. Oplevelser der rykker og gør en forskel

 
 


Målsætninger for 2012:

 
  1. Vi skal bruge af HIKs pengetank for at gøre vores vision til virkelighed. Vi har reserver på over en halv million. Det halve ville være fuldt ud tilstrækkeligt. Men vi vil bruge af vores opsparing  med omtanke. Reserverne skal gøre en forskel til det bedre for foreningen og for vore medlemmer. Både i 2012 og i efterfølgende år.
 
  1. Vi skal tilbyde mindst 21 hold. Sammensætningen skal rumme motionstilbud for alle aldersgrupper med hovedvægten lagt på det velkendte og gennemprøvede, men også med tilbud inden for det sidste nye
 
  1. Vi skal have ryste sammen arrangementer for frivillige i foreningen. For eksempel i form af et arrangement fra fredag til lørdag ledet af en DGI – instruktør med forstand på at skabe spændende oplevelser i trætoppe, i kanoer eller på anden vis
 
  1. Vi skal skabe arrangementer for medlemmer og for andre, oplevelser der bliver husket, fordi de rykkede og gjorde en forskel. For eksempel i form af en forårsopvisning med gæsteoptræden, som vi aldrig har set det før
 
  1. Hadsten Idrætskreds skal markedsføres bedre i lokalsamfundet, så flere bliver opmærksomme på foreningens tilbud. Året rundt. Blandt andet på vore hjemmesider. Og via mails og sms’er til vore medlemmer.
    Markedsføring på vore hjemmesider skal også bestå i, at vi viser foreningens flag,  viser hvem vi er. Med vores vision, målsætninger, mødereferater fra bestyrelsens møder, regnskabstal og fotos af bestyrelsens medlemmer
 
  1. Bestyrelsen skal udvides fra 3 til 5, så vi får mulighed for at trækken opgaver tilbage til bestyrelsen fra enkelte af vore udvalg. For eksempel Rekruttering af nye frivillige. Den opgave er helt afgørende for foreningens fremtid, og den opgave skal have mere opmærksomhed end hidtil
 
  1. Medlemstallet skal stige til mindst 525
 
  1. Rekruttering af frivillige skal sættes i system, der skal udvikles Drejebøger for tilbagevendende arrangementer og foreningens Håndbog for frivillige skal redigeres i samråd med de frivillige selv. Alt sammen inden sommerferien 2012
 

- så Hadsten Idrætskreds får flere tilfredse medlemmer  og flere frivillige
 


Vision og målsætningsprogram for 2012 blev diskuteret og vedtaget på bestyrelsens møde den 23. november 2011.
Hadsten Idrætskreds - din idrætsforening i Hadsten - CVR nr 3044 7484